Iværksætteri

Forlaget er i gang med et større projekt med en letlæselig bog og en omfattende digital platform med filmklip, lydklip og korte overskuelige tekster.

Danmark har brug for unge iværksættere – og 27-årige Casper Blom er en af de yngste og mest succesfulde i Danmark.

Han begyndte sin virksomhed som 12-årig og fik succes ved at sælge brugte nyvaskede golfbolde.

Siden har Casper igangsat flere virksomheder med succes og har gjort sig mange erfaringer om livet som forretnings- mand.

I 2018 havde hans firma et overskud på mere end 5 millioner kroner.

Han åbner sit hjerte og fortæller i bogen om op- og nedture – og om at blive klogere på, hvad der egentlig betyder noget i livet.

Casper er værd at lytte til.

Casper mener, at alle kan få succes i forretningslivet, hvis de tror på sig selv og arbejder hårdt.

Det vigtigste er, at alle gør det, der gør dem glade.

Bogen er letlæselig med en lix på ca. 30. Der er mange lækre billeder og pæn stor skrift, så den med sine 65 sider er let og hurtig at læse – også for ikke erfarne læsere.

Big Business er en uundværlig håndbog for selvstændige, iværksættere og andre, der har en god idé og er parate til at få succes.

I bogen er der gode råd fra driftige og succesfulde erhvervsfolk, som i spændende portrætter fortæller om op- og nedture, ambitioner, planer, tilfældigheder og ikke mindst om, hvordan man bevarer gejsten og gnisten – og samtidig passer på familien og sig selv i en travl hverdag.

Bogen er krydret med tips og tricks fra advokater, revisorer, konsulenter, rådgivere og coaches, der har gode råd til, hvordan man bruger den gode energi på at få succes og skabe sin egen big business.

Bogen henvender sig til alle med små som store drømme og går derfor på tværs af brancher og indvier dig for eksempel i hemmelighederne bag en realistisk forretningsplan, personlig branding, strategiudvikling, handlingsplaner, ledelse, finansiering, markedsføring, stresshåndtering og om at sælge den gode historie til pressen – og meget, meget mere.

En innovativ og underholdende how-to-do-it-bog med plads til fordybelse. 

Læs Big Business’ lektørudtalelse her.